Bodyscapes // DROPS // Fine Art // Artistic Nude

Som set i
DIGITAL PHOTOGRAPHER MAGAZINE (UK)
okt./nov. 2017

 

Hvad er bodyscapes?

Bodyscape billeder er dramatiske og æstetiske billeder af den menneskelige krop.
Simple. Fascinerende. Dragende.

Skygger skaber landskaber der kan virke helt uvirkelige, og model og fotograf arbejder sammen på at fremhæve alle de bedste sider ved modellen - også dem modellen måske ikke kendte til selv.

 

hvem egner sig til bodyscapes?

Alle.

Det er et erklæret mål, at der skal afspejle den virkelige verden. Tyk - tynd - høj - lav - ung - ældre - lys- mørk. Jeg håber at så bred en mængde personer vil melde sig til, og sikre mangfoldigheden og ægtheden i billederne.

Kvindelige kurver er på alle måder kun et plus, og på ingen måde en hindring for smukke billeder - tværtimod.

Ingen af modellerne har tidligere modelerfaring - For næsten alle er det faktisk første gang at de står foran et kamera. Så det kræver ingen erfaring fra din side. Det er helt normalt at være både spændt, nervøs og blufærdig, og det har jeg stor forståelse for. Derfor bruger jeg meget tid og energi på at skabe den tryggest mulige atmosfære, hvor der er fokus på kreativiteten og glæden. Som fotograf giver jeg også stor plads og involverer modellerne meget, ligesom jeg hele tiden viser modellen billederne, så vedkommende kan følge med i hvordan en type posering fungerer anderledes end en anden - og forhåbentlig komme komme med sine egne ideer.

Et fotoshoot for mig er i højere grad et samarbejde end noget andet.

drops 2.jpg

citater fra modellerne

 
 

ofte stillede spørgsmål (FAQ)

  • Koster det noget at få taget bodyscape billeder?
    Nej, der er tale om et gratis fotoshoot - også kaldet TFP (Time For Pictures), hvor der ikke er penge involveret, og parterne gør det for at få billeder til deres portfolie m.m.
     
  • Er det svært at stå model?
    Nej, det kræver ikke noget specielt af dig hverken personligt eller fysisk. Nogle poseringer vil kunne være lidt hårde - specielt over længere tid - men vi tager det som det kommer, og ingen bliver presset længere end de kan holde til. 
     
  • Hvordan foregår et shoot?
    Først mødes vi, og så snakker vi en halv til en hel time, og får skabt en afslappet stemning.
    Ca 20-30 min før shootet skal i gang skifter du over i en morgenkåbe (du kan låne hvis du ikke selv har) for at undgå mærker på huden.
    Som det allerførste tager vi nogle hurtige billeder for at se hvordan poseringer ændrer kropsform og kropsholdning.
    Derefter starter shootet, som starter meget stille og roligt ud, og som ofte varer 60-120 minutter.
    Når shootet er overstået vil man oftest se lidt på dagens billeder, snakke om hvordan det gik, og ikke mindst underskriver model og fotograf en kontrakt for shootet

     
  • Hvad skal en kontrakt bruges til?
    Jeg har - gudskelov - aldrig haft brug for en kontrakt, men udover at sikre at alle har været med til at tage billederne, og er indforståede med det der er blevet lavet, så er der mange flere ting den sikrer. Ikke mindst at modellen får brugsretten til billederne, hvilket kun fotografen har, hvis der ikke er en kontrakt.
    Ophavsretten vil, jfr Ophavsretsloven §1, altid tilhøre den person der skaber værket (fotografen).
    Kontrakten sikrer også hvor billederne må bruges, under hvilke forudsætninger, og også hvordan parterne skal agere i tilfælde af misbrug af billederne.
    Underskrivelse af kontrakt klares meget hurtigt, via iPad.

     
  • Hvor foregår fotoshootet?
    Hos mig, i Romalt ved Randers.
    Jeg har alt fotoudstyr til at stå, og den hjemlige atmosfære er med til at skabe en god, afslappet stemning, som er med til at gøre oplevelsen bedre for alle parter. I sjældne tilfælde fotograferes der også ude af huset, men det kun efter speciel aftale.
Bella 0_censur.jpg
  • Kan jeg have tøj på?
    Bodyscapes er en genre indenfor Nude Art / Artistic Nude fotos, og da det gælder om at skabe de smukke, ubrudte linier på kroppen, er det ikke muligt at have tøj på. Dette gælder på dagen for shootet, samt i tilmeldingen. Dog vil der naturligvis være mulighed for det imellem shoots. 
    Ønsker du mere tildækkede billeder, så kontakt mig ang. Boudoir, Lingerie, Bikini, Implied Nude el.lign., og jeg skal henvise dig til min portfolie m.m.

     
  • Hvor mange billeder får jeg - og hvor hurtigt?
    Dette vil variere alt efter fotoshoot. Generelt vil hver model modtage minimum 5 færdigredigerede billeder indenfor ca 3 uger efter shootet. Andet kan naturligvis aftales i det enkelte tilfælde.
     
  • Kan jeg få taget billederne, men kun til mig selv?
    Ja, selvfølgelig. Et shoot koster 1500kr, og inkluderer redigering af 3 billeder. Ekstra billeder koster 200kr/stk.
     
  • Hvem står bag Bodyscape projektet?
    Det gør prisvindende fotograf og retoucher Peter L. Nielsen - i tæt samarbejde med modellerne
     
  • Hvad skal billederne bruges til?
    Som udgangspunkt skal billederne bruges til portfolie samt website og foto-kritik sites.
    Forhåbningerne er at projektet også udmønter sig i en udstilling eller en fotobog på et tidspunkt. 
     
  • Tør jeg?
    Det er ganske naturligt at være nervøs og spændt i forhold til sådan en fotografering. Derfor bruges der også mange kræfter på at lave trygge forhold og sikre en god kommunikation imellem model og fotograf. Modellen bliver meget involveret i processen, og er hele tiden med til at følge shootets udvikling undervejs.
    Har du behov for at få kontakt til en tidligere model, så formidler jeg også meget gerne kontakt imellem jer.
Sannie_4.jpg